Kulde- og varmeposer – 1 pose 2 behandlinger

Forskellige typer af skader og smerter kan kræve forskellige behandlinger, og nu kan du få smarte gelposer der både kan bruges til kuldebehandlinger efter et par timer i fryseren, eller som varmeposer. De smarte poser skal blot have lidt tid i mikrobølgeovnen eller i varmt vand før de er klar til brug.

Læs om de forskellige behandlingsmuligheder med den smarte gel-pose herunder.

Behandlinger med varmeposer

Når der behandles med varme, så bør der maksimalt behandles 15-20 minutter pr. time.
Det er vigtigt at varmen føles behagelig og ikke brænder. Brug evt. et klæde mellem varmeposen og huden for at undgå skader på huden.

Du kan have glæde af behandling med varmepude i disse situationer:

  • Overbelastet muskulatur i form af myoser
  • Muskelspændinger evt. fra overbelastet muskulatur
  • Stive led
  • Gigt
  • Opvarmning i forbindelse med f.eks. genoptræning
  • Afspænding
  • Reducering af stress

Behandling med varmepose har en god effekt af flere grunde. Dels fordi at øget varme på et fokuseret sted giver en øget blodgennemstrømning, og samtidig kan varme virke dæmpende på nervernes smerteopfattelse.

Varme er også med til at give større smidighed, og mange føler f.eks. at varme har en lindrende effekt på menstruationssmerter, hovedpine osv.

Behandlinger med kulde

Behandlinger mod kulde bruges hyppigere ved mere akut opståede skader som f.eks:

  • Større slag eller stød
  • Forvridning
  • Forstuvning
  • Akutte vævsskader
  • Muskelkramper
  • Evt. myoser

Kuldebehandlinger kan ligesom med varmebehandlinger foretages i 15-20 min. pr gang, dog med undtagelse ved akut opståede sportsskader eller forstuvninger osv. Her køles så meget som muligt i den første time. Herefter 10-20 minutter hver anden time.

Behandlinger med kulde virker ved at blodkarrene i det behandlede område trækker sig sammen, nedsat blodgennemstrømning, formindsket irritation af væv samt nedsat hastighed af nerveledning.

Dermed undgås hævelse og smerter til dels i det berørte område.

admin