Hjertestarteren – et køb der redder liv

Når uheldet er ude og en person falder om med hjertestop, er vedkommende i høj grad afhængig af andre menneskers tilstedeværelse, hvis personen skal kunne få den hjælp, som er nødvendig for at overleve en sådan situation. Men hjertemassage er langt fra altid nok til at hjælpe en person tilbage til livet, og derfor kan det være nødvendigt at supplere med en hjertestarter. Der findes allerede rigtig mange hjertestartere rundt omkring i landet på institutioner, arbejdspladser og andre offentlige steder, men det er langt fra nok. Læs med her og lær mere om dette apparat og hvorfor den kan være en investering, der redder liv.

Sådan virker en hjertestarter

En hjertestarter virker ved, at den giver elektriske stød til hjertet, som hjælper med at genoprette rytmen i hjertet. Disse stød kaldes også defibrillering, og selvom det kan se voldsomt ud, når du måske har set apparatet anvendt på film og tv, så kan de offentligt tilgængelige hjertestartere ikke udgøre nogen skade for nogen. Der er derfor ingen grund til at frygte at få stød, selv hvis det er første gang du anvender en hjertestarter. Det handler derimod om at fokusere hundrede procent på den bevidstløse og på den livreddende behandling du skal give vedkommende.

Guider dig gennem processen

En af årsagerne til at hjertestarterne er så effektive er, at de kan anvendes af hvem som helst, når der er brug for det. Apparatet er udviklet af professionelle, som ved præcis, hvilken type instruktioner der er brug for, for at kunne håndtere en så stresset og ubehagelig situation det er, at forsøge at genoplive et menneske. Derfor er stort set alle hjertestartere i dag udstyret med en stemmeguide, som rolig og kontrolleret guider dig igennem den livreddende behandling. Derfor bør du ikke holde dig fra at anvende apparatet fordi du er bange for, at du ikke kan finde ud af det. Apparatet er nemlig udviklet til at tage dig i hånden og hjælpe både dig og den bevidstløse gennem processen.

Er der en hjertestarter nær dig?

Nu hvor du ved, hvor livsvigtig og effektiv en hjertestarter er, så tænk lige over, hvorvidt de steder du og dine kære færdes til daglig har en hjertestarter. Er der en på din arbejdsplads? Hvad med på dine børns skole eller i deres institution? Og er der mon en i eller i nærheden af jeres hjem? Hvis ikke, så var det måske på tide at nogen tog initiativ til at få dem sat op. Og hvorfor ikke dig?

admin