Gode råd til indretning af storkøkkenet

Både kommuner og sygehuse har opført meget store centralkøkkener, som leverer mad til hundreder eller tusinder af mennesker hver dag. Det stiller store krav til indretning og arbejdsmiljø.

Det begynder med arkitektens tegning

Lige fra første streg, bør arkitekt og byggeudvalg tænke på arbejdsmiljøet. Der skal skabes et naturligt flow for vareindlevering, produktion, pakkeri og udbringning, og der skal være god plads til arbejdet – også til rengøring.

Det samme gælder indretning af kantiner. Dermed undgår man, at medarbejdere går i vejen for hinanden, og mad, udstyr og varer skal transporteres minimalt.

Konkrete råd om indretning

Undgå niveauforskelle og dørtrin, så der er fri transport for vogne og udstyr på hjul.

Råvarer og køkkengrej skal placeres, så de er let tilgængelige. Tunge ting placeres på hjul eller på hylder i den bedste løftehøjde – det vil sige fra midt på låret til albuen.

Udstyr der letter arbejdet og mindsker nedslidning

Der er mange gode arbejdsredskaber, der gør arbejdet lettere i et køkken. Der sker en konstant udvikling i hjælpemidler, så man skal holde øje med markedet.

Man skal sikre sig, at udstyret er CE-mærket og skærmer af for skærende og roterende dele.

 

Og hvordan får du så alt det her til dit storkøkken?

Vi kender nogen, der gerne hjælper: Brønnum. De er en af Skandinaviens største og mest erfarne leverandører til hoteller, restauranter, barer, private- og offentlige kantiner. De er i dag en fuldservice storkøkkenleverandør med produkter lige fra indretning til anretning.

Oluf Brønnum & Co. blev grundlagt i 1874 af Oluf Brønnum som Danmarks første specialforretning for køkken, porcelæn, serveringsartikler, glas og bestik. I dag er firmaet Danmarks ældste i branchen med næsten 140 års erfaring og er stadig familieejet.

Efter at have drevet forretningen nogle år begyndte Oluf Brønnum at overveje, hvilke muligheder, der kunne være for at forøge omsætningen ved at udvide kundekredsen. Det resulterede i, at firmaet begyndte at sende tilbudsblade ud til de store husholdninger rundt omkring i landet, det man i dag vil kalde “direct mail” kampagner. På den tid var købekraften størst i de store husholdninger, som havde tjenestefolk og mange gæster. Det var primært i de pæne kvarterer i København og op langs Strandvejen, hvor de store villaer dengang fungerede som sommerresidenser.

Derudover henvendte firmaet sig med dets store og brede sortiment også til de store godser rundt om i landet, som dengang havde mange medarbejdere.

Dette tiltag betød, at firmaet hurtigt voksede, og omkring år 1900 var det en af de største isenkramforretninger i landet.

Firmaet blev videreført af stifterens to sønner, stadig med detailhandel som fundament for forretningen, dog fik man efterhånden en del kunder fra det offentlige og de større hoteller og restauranter i København.

I dag er ledelsen overgivet til Anders Brønnum-Schou, som nu er 5. generation i firmaet.

Christina Løvfall Hansen